Støberi

Konstruktion og støbeegnethed

Et emne kan være korrekt konstrueret og alligevel vanskeligt at støbe. Her gennemgår vi de forhold i geometrien, der har størst betydning for resultatet, og hvordan de håndteres.

Hvorfor konstruktionen afgør resultatet

De fleste problemer i et støbt emne kan spores tilbage til geometrien. Materialet opfører sig, som fysikken tilsiger, og geometrien bestemmer, hvordan varmen forlader emnet. Et emne, der er tegnet uden hensyn til det, kan godt produceres, men det kræver flere forholdsregler og giver et mere svingende resultat.

Derfor foretrækker vi at se konstruktionen, før den er endelig. Det er ikke for at ændre kundens produkt, men for at pege på de steder, hvor en lille justering giver en stor forskel i produktionen. Ofte er det ændringer, der ikke påvirker emnets funktion overhovedet.

Gennemgang af geometri før produktionen planlægges
Vurdering af godstykkelse og overgange
Placering af delelinje og slipvinkler
Fastlæggelse af bearbejdningstillæg på kritiske flader

Læs mere

Godstykkelse og overgange

Ensartet godstykkelse er det enkleste princip i støbeteknisk konstruktion og samtidig det, der oftest bliver overset. Hvor tykt gods møder tyndt gods, afkøles emnet ujævnt, og det er der, spændinger og fejl opstår. En blød overgang mellem to godstykkelser løser som regel problemet.

Store massive partier er en anden klassisk udfordring. De afkøles langsomt og indefra, og det kan give sugning i materialet. Løsningen er sjelden at fjerne funktionen, men at fordele materialet anderledes, så den samme styrke opnås med et mere ensartet tværsnit.

Læs mere

Delelinje og slipvinkler

Emnet skal kunne komme ud af formen. Det lyder banalt, men det stiller konkrete krav til geometrien. Flader, der står vinkelret på formens åbningsretning, skal have en svag hældning, og delelinjen skal placeres et sted, hvor den ikke generer emnets funktion eller udseende.

Placeringen af delelinjen har også betydning for, hvor der kan opstå grat, og dermed for hvor meget efterarbejde emnet kræver. Vi aftaler placeringen med kunden, fordi det kan have betydning for, hvordan emnet ser ud på de synlige flader.

Læs mere

Bearbejdningstillæg

Flader, der skal bearbejdes bagefter, støbes med et tillæg af materiale. Tillægget skal være stort nok til, at bearbejdningen kan fjerne støbehud og eventuelle unøjagtigheder, og lille nok til, at der ikke spildes materiale og maskintid.

Den rigtige størrelse afhænger af emnets størrelse, materialet og hvor nøjagtigt fladen skal blive. Vi fastlægger tillæggene i dialog, og fordi Nymetal også bearbejder, sker det ud fra et konkret kendskab til, hvad den efterfølgende proces kræver. De vejledende tillæg, vi arbejder med, oplyses her: [bearbejdningstillæg].

Læs mere

Referencer og opspænding

Et støbt emne har sjældent en oplagt flade at spænde op i. Derfor aftaler vi referencer, mens emnet konstrueres. Det kan være en flade, en kant eller et støbt element, der alene findes for at give bearbejdningen et fast udgangspunkt.

Når referencerne er de samme gennem hele forløbet, bliver målingerne sammenlignelige, og resultatet bliver mere ensartet fra emne til emne. Uden faste referencer flytter usikkerheden sig fra trin til trin, og den samler sig på den sidste måling.

Læs mere

Dialog frem for fastlåste krav

Vi stiller ikke en liste af konstruktionsregler op, som kundens emne skal presses ned i. Emner er forskellige, og et princip, der er rigtigt i det ene tilfælde, kan være uden betydning i det næste. Derfor foregår arbejdet som en dialog om det konkrete emne.

Send tegning, model eller et billede af et eksisterende emne, så vender vi tilbage med en vurdering af, hvad der taler for og imod, og hvad der eventuelt kunne justeres. Det er en teknisk samtale, ikke en salgssamtale.

Læs mere

Relevante sider